KROEN

Verdslig optræden og folkefest ved Gudenåen med Pramdragergryde over bål ved Svostrup Kro

Kroen er en firlænget bindingsværksgård, beliggende direkte ned til Gudenåen. Pramdragere og handelsfolk færdedes livligt op og ned langs Gudenåen og benyttede kroen som spise- og hvilested. Gennem tiderne har her også været pakhus, købmandshandel, færgeoverfart og posthus.

Til velsmagende mad og drikke ved et hviddækket langbord ned til åen vil kroens gæster opleve den sejlende trup ankomme til Svostrup Kro. Her lades op til den videre rejse med musik og artisteri, underholdning og god stemning. Gæsterne underholdes med sang og livlige fortællinger, visioner og drømme om vandets kraft og magi. 

 

TID OG STED

Mandag d. 3. juni kl. 18.00: Folkefest med artisteri 

Svostrup kro, Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg

 

Markedsstemning i krogården med boder og verdslig underholdning

Svostrup Kro danner rammen om en folkelig markedsplads med mad- og kræmmerboder. Markedets gæster underholdes med sang og livlige fortællinger, visioner og drømme om vandets kraft og magi. 

 

TID OG STED

Onsdag d. 5. juni kl. 16.00  

Svostrup Kro, Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg